






Rosenvej 15, 2950 Vedbæk
TRÆHUSET I TRØRØD, HVOR MODERNE HVERDAGSLUKSUS FORENES MED MASSER AF SPÆNDENDE DETALJER 🧡
I kanten af Trørød møder skoven, engelsk landidyl. Bare 350 meter fra Trørøds lille torv og få skridt fra skovens stille, dybe ro står et træhus fra 2008 - et hus fuldt af fine detaljer, facetter og nuancer, og den særlige sammenhængskraft der er i ejendommens 335 etagemeter. Nøgleordene er slow living, naturlig balance og en gennemgående, subtil dekadence – ejendommen er svaret på de naturelskende livsnyderes hjem.
Det æstetiske træhus står på en lige præcis 1.000 kvadratmeter stor grund, som indrammes af tykke buske og høje løvtræer. Om foråret er det magnoliaens pudderrosa blomster, der fanger øjet. Om sommeren er det de lyse- og dybgrønne nuancer, der præger den ugenerede have. Om efteråret er det hele den grøn-orange-røde farvepalet. Der er en bevægelse i årstiderne og livet i det fri, og fra samtlige vinduer i huset er der udsigt til naturen. Sådan indfinder roen sig helt af sig selv herhjemme, og så er der tehuset, hvor roserne kravler op over taget – spørgsmålet er bare, om man vil sætte sig ind i tehuset eller i ét af de mange små grønne hjørner med en plaid; eller bare dufte til krydderurterne i køkkenhaven.
Haven er skøn at opholde sig i både til aktivitet og til at suge de små øjeblikke til sig, når man laver “ingenting”. Endelig åbner smukke dobbelte trædøre i skrå beklædning til garagen, hvor epoxygulve og indbyggede skabe giver fantasien baghjul.
Fra hoveddøren bliver man omfavnet i den rummelige entré, og allerede fra første sekund bliver man draget af hjemmets detaljer. En svungen trappe binder etagerne sammen, og det er straks tydeligt, at her bor lige dele charme og varme. Komforten er nemlig tænkt ind alle steder med gulvvarme på alle etager, og de gennemgående materialer er valgt fra øverste hylde, hvilket tillader et unikt, men samtidig meget behageligt hjem at leve i.
Brede Dinesen-plankegulve løber under fødderne, og Bøjsø-sprossevinduer indrammer udsigterne til haven, mens de fire dobbelte franske havedøre lader dagslyset flyde frit rummene imellem. Hjemmets hjerte er alrummet, der binder stue og køkken sammen. Her troner brændeovnen, omgivet af den fineste sandsten, mens træpaneler opløfter atmosfæren. Køkkenet har fyldningsfronter og plads til såvel alle tænkelige redskaber som selskab til middagstilberedelserne. Og ikke at forglemme den franske Godin-gasovn med gaskomfur der peger endnu engang på, at der er tænkt over udtryk, funktion og stemning til selv de helt små øjeblikke – slow living (og slow cooking) på bedst tænkelig vis.
Der er toilet på alle etager, og særligt husets master suite fortjener at blive fremhævet. Med eget walk-in på 16 kvadratmeter og det smukkeste badeværelse en suite. Sidstnævnte komplementeres med marmor, fine jalousiskabe og dobbelte håndvaske i fransk stil, hvilket også er en rød tråd i boligen. At første sal har terrasser både mod nord og mod syd, det er bare endnu en luksus som kan nydes både sommer og vinter. Kælderetagen med højt til loftet, runder oplevelsen af i en lige så sikker og kompromisløs stil som resten af huset; i 2025 er der bygget walk-in-vinrum i et eksklusivt trædesign med store glasdøre og køleanlæg til connoisseuren.
Med den mørke træbeklædning og klassiske arkitektur falder huset naturligt ind i de grønne omgivelser. En lille, hemmelig sti leder hen til havelågen, hvorfra man på to minutter lokaliserer både bageren og de andre indkøbsmuligheder, og denne nemme adgang til Grisestien, Caroline Mathilde-stien, den friske duft af æbleplantagen og gårdbutikken ved Frydenlund Slot. Alle de sommergrønne, forårsrosa og efterårsrøde nuancer kan efter 1,5 kilometer mod øst, udskiftes med det maritime blå ved havnen og stranden i Vedbæk.
Hvis man har lyst til at udforske unikke vinkler og små detaljer, så skal man se denne ejendom. Denne ejendom findes der kun én af.
Find drømmeboligen her
