logo

Det siger kunderne om Lone Levin

Læs hvordan andre har oplevet samarbejdet med os.

kunder, der har solgt bolig med Lone Levin i Vedbæk og nord for København

Læs hvordan andre har oplevet Lone Levin

Når vi ser på vores kunders oplevelser, er der nogle ting, der går igen:

Velforberedte og engagerede, tæt dialog og ærlig rådgivning, grundig opfølgning og feedback, et trygt og professionelt forløb.

Det forpligter.
Og det er præcis den standard, vi arbejder efter – hver eneste gang, når vi hjælper med boligsalg og salgsvurdering i Vedbæk og området nord for København

Dyk ned i vores kunders historier herunder og se, hvad de siger om deres oplevelse.

kunder, der har solgt bolig med Lone Levin i Vedbæk og nord for København

Der blev gjort en indsats

Af de tre mæglere jeg havde ude for at vurdere mit hus, var det klart Lone Levin, der skilte sig ud. Hun var godt inde i mit lokalområde og vidste hvad hun talte om, og derudover havde hun ben i næsen. Allerede på vores første møde lagde jeg mærke til at Lone ikke var bange for at sige tingene som de var. Vi talte naturligvis om både pris og salgstid, og her var Lone ærlig og fortalte at det godt kunne komme til at tage lidt tid, men at hun nok skulle få den solgt. Og det gjorde hun også, og det endda hurtigere end jeg havde håbet på. Den ærlighed Lone udviste satte jeg stor pris på, og det fortsatte gennem hele forløbet. Lone har også været meget ihærdig for at få mit hus solgt, i de lidt sløve perioder blev der med det samme gjort en indsats for at lokke folk til, bl.a. blev der afholdt flere åbent hus arrangementer. Og det viste sig at være en rigtig god idé, da den senere køber blev fundet på et af disse arrangementer. Lone er knaldende dygtig og gør virkelig en indsats for at få ens bolig solgt, og for det fortjener hun naturligvis mine bedste anbefalinger.

Lilian Kristensen Tværvej 24

Dygtig og professionel til fingerspidserne

Efter aftale med min far, var det mig der skulle stå for at få solgt hans hus. Så jeg tog kontakt til tre ejendomsmæglere og fik dem alle til at komme med deres bud på at sælge mit barndomshjem. Blandt de tre, var Lone Levin og hendes kollegaer. Lone var meget kontant i sine holdninger og virkede meget kompetent og vidende og med god gennemslagskraft, og derfor valgte jeg hende. Lone kom med flere konstruktive forslag til hvad vi kunne gøre, for at gøre huset mere interessant for eventuelle købere. Og for mig som førstegangssælger, var det lige hvad jeg havde brug for at vide. I det hele taget havde Lone og jeg god kemi sammen, og det gode samarbejde fortsatte hele salgsperioden ud. Med hensyn til prisen og hvor længe det ville tage at sælge huset, havde jeg ikke de store forventninger, så da Lone efter kun to måneder havde solgt huset til den ønskede pris, var jeg helt naturligt meget glad. En anden ting jeg satte stor pris på, var, at selvom jeg ikke boede i huset under salget, så var jeg hele tiden opdateret på aktiviteten. Der kom både sms´er og mails før fremvisninger, og mails når de havde været derude. Derudover var Lone flink til at ringe, hvis der var et par kunder der viste yderligere interesse. Alt i alt har forløbet været rigtig godt og jeg kan varmt anbefale Lone Levin til andre.

Solvej Petersen Brattingsborgvej 33

kunder, der har solgt bolig med Lone Levin i Vedbæk og nord for København
kunder, der har solgt bolig med Lone Levin i Vedbæk og nord for København

Vi er ovenud tilfredse

Vores tidligere erfaringer med ejendomsmæglere var ikke voldsomt positive, vi havde nemlig haft huset til salg i gennem en længere periode, uden at det var gået særlig godt. Alt dette ændrede sig dog da vi satte Lone Levin på på sagen, hun var nemlig alt det vi havde håbet at finde hos vores tidligere mægler. Lone har en aura og en ”no nonsense” attitude, der gør at man stoler på hende, når hun siger hun nok skal få solgt ens bolig. På de blot to måneder det tog Lone at sælge huset, har vi ikke haft noget at klage over. For det første er vores hus blevet annonceret mere end vi turde håbe på, hvilket, tror vi, har været en af årsagerne til at der også pludselig var en masse fremvisninger. For det andet har kommunikationen mellem os og Lone, været rigtig god. Alle henv- endelser, åbent hus og fremvisninger m.m., er alle blevet håndteret rigtig godt. Når vi kom hjem lå der typisk et kort med en kort besked omkring hvordan det var gået, og senest dagen efter modtog vi en uddybende mail. Alt i alt et rigtigt tilfredsstillende forløb og vi er ovenud tilfredse med Lones indsats.

Benthe og Flemming Bekker Etonvej8

Alt var over vores forventning

Grunden til vi valgte Lone og hendes kollegaer til at starte med var at de er synlige i lokalområdet, samt at vi blev dem anbefalet af vores bank. Da så Lone Levin mødte op til vores første møde, var vi sikre på at det var hende vi skulle vælge. Lone var velforberedt og havde et rigtig godt lokalkendskab, hvilket gjorde at vi var meget trygge ved at vælge hende, for vi var sikre på at hun kunne sælge vores hus. På de kun 3 måneder Lone var om at sælge vores hus, havde vi rigtig mange fremvisninger, jeg tror vi har talt det til over 30. Og det mener vi helt klart skyldes at vi i samarbejde med Lone havde fået sat den rigtige pris, samt den markedsføring home gav vores hus. Lone og hendes kollegaer har ydet en fantastisk indsats og vi har altid kunnet komme til dem med vores spørgsmål. I det hele taget har alt været over vores forventning, så står du og skal til at sælge din bolig, så er det efter vores mening Lone og hendes kollegaer man skal benytte.

Linda og Carsten Quistgaard Gedstedvej 10

kunder, der har solgt bolig med Lone Levin i Vedbæk og nord for København
kunder, der har solgt bolig med Lone Levin i Vedbæk og nord for København

Forarbejdet var perfekt

Mit første møde med Lone Levin var på en fremvisning, og her fik jeg et godt indtryk af hende. Det, sammenholdt med at jeg også fik hende anbefalet af en veninde, gjorde at jeg bad hende vurdere min lejlighed. Jeg valgte derudover også at tage kontakt til 4 andre mæglere, både for at få en føling med markedet, men også for at kunne sammenligne de forskellige mæglere, og her skilte Lone sig ud fra de øvrige. Lone var ekstremt godt for- beredt, hun havde i den grad lavet sit forarbejde, og sammenholdt med min fornemmelse for at hun havde det helt rigtige drive, faldt valget på hende. Allerede fra starten gjorde jeg det klart, at jeg havde en anden bolig på hånden, hvorfor et forholdsvis hurtigt salg var, hvis ikke et krav, så i hvert fald at foretrække. Her gav Lone ingen garantier, men hun lovede at gøre sit bedste. Det gjorde Lone, og på blot 5 uger var lejligheden solgt. Udover Lones store indsats, skal der også lyde ros til hendes kolleger på kontoret. De har været meget kommunikerende og informationsniveauet har været fremragende. Lones rolige sind og hendes meget strukturerede tilgang til tingene, har gjort at jeg på intet tidspunkt har følt mig udenfor, hun tager sig virkelig tid til sine sælgere. Nu går der forhåbentlig noget tid inden jeg skal sælge igen, men når den tid kommer, vil jeg helt naturligt tage kontakt til Lone igen. Indtil da, må jeg nøjes med at give hende mine bedste anbefalinger til andre der skal sælge deres bolig.

Pia Andersen Italiensvej 6, 4. sal

Vi vil gerne høre fra dig

Intet gør os gladere end tilfredse kunder. Vi sætter stor pris på alle de positive tilbagemeldinger, vi modtager. Derfor vil vi meget gerne modtage din anbefaling på Google.